Naturen ind i køkkenet

FSC® certificeret massivtræ

Den rigtige bordplade til dit køkken er det vigtige touch, der giver rummet sjæl. Bordpladen fortæller, hvem du er, og giver daglig glæde til livet i køkkenet.

Med en eksklusiv bordplade i massivt træ tager du et stykke natur med ind i køkkenet. Det massive træ giver varme og stemning - uanset om dit drømmekøkken er minimalistisk, romantisk eller traditionelt. Det er tidløst og æstetisk. Det skaber en fornemmelse af ægthed, og så er det både lunt og behageligt at røre ved. Med sit naturlige indhold af syre, er træsorter som eg og ask bakteriehæmmende og således ekstra hygiejnisk. 

Bemærk: Thermo-eg, -bøg og -ask arbejder mindre og er derfor også velegnede til badeværelser.

 

Massivtræsbordplader er nemmere at holde en mange tror

Massivtræ kan nemt repareres og slibes ned, hvis der opstår skader. Med en hurtig oliebehandling holder de sig flotte, og træbordpladerne udvikler sig og får personlighed i takt med, at du bruger køkkenet.

 

Du kan downloade vores minivejledning til pleje af massivtræ her. (Bemærk: Den udvidede Monterings- og Vedligeholdelsesvejledning kan findes under HORN Academy.) 

Gallerier

30 & 40 mm kortstav (42 mm stavbredde) - Naturolie

Alle de viste træsorter fås i både 30 og 40 mm kortstav.

Følgende træsorter fås i 60 mm. kortstav: Ahorn, ask, birk, bøg, eg, europæisk kirsebær, europæisk valnød, mahogni. 

Kortstav

Bemærk:

I HORNs sortiment har du endvidere muligheden for at vælge 'kortstav forbandt', hvilket betyder at de korte stave er placeret symmetrisk og regelmæssigt ud for hinanden. I 30 og 40 mm. kortstav forbandt tilbyder vi: Amerikansk valnød, ask, bøg, eg, mahogni, sort eg samt wenge.

Kortstav forbandt

 

Foruden kortstav og kortstav forbandt føres også 30 og 40 mm. hel/gennemgående stave (42 mm. stavbredde) i følgende træsorter: Ahorn, amerikansk valnød, ask, birk, bøg, eg, jatoba, mahogni og wenge.  

hel/gennemgående stave

40 mm. kortstav (80 mm. stavbredde)

Rustikke træsorter er yderst populære når den nye massivtræbordplade skal vælges.

Rustikke bordplader fremstilles af massivtræ, hvor alle sunde og naturlige farver, strukturer, større og mindre knaster samt revner er tilladt. Tørresprængninger i større knaster og lignende udfyldes med polyamid knastfyld inden levering. For at bevare det rustikke præg og naturlige look vil der dog ved levering forekomme mindre revner, huller og knaster som ikke er fyldt op med polyamid.

Det er vigtigt at understrege, at al træ naturligvis håndsorteres inden selve produktionen - og med løbende kvalitetskontrol gennem hele fremstillingsprocessen sikrer vi, at de rustikke elementer er sunde og naturlige. Vær derfor også opmærksom på, at disse revner, huller og knaster ikke er reklamationsberettigede. Der medsendes dog altid en mindre mængde knastfyld, hvis der ønskes mindre rustikt udtryk.

 

GREEN COLLECTION - Wood & Bambus

Vi er enormt stolte af vores GREEN COLLECTION, som er markedets første bordplade der excellerer, ved ikke bare at være FSC®- certificeret, bærer af det internationale miljømærke Rainforest Alliance samt totalcertificeret til at overholde internationale miljøstandarder, krav og lovgivninger til VOC-emission.


Wood & Bambus er seneste udbygning af GREEN COLLECTION, hvor kvaliteten som ved alle vore andre massivtræbordplader stadig er i top og sikres gennem løbende kontrolsteps i produktionen. Faktisk er der ikke nogen umiddelbar forskel at spotte mellem vore almindelige træbordplader og GREEN COLLECTION Wood & Bambus. Forskellen ligger i at vi har sikret alle lime og olien der anvendes til behandling kan leve op til markedets skrappe krav for afgasning, der gør GREEN COLLECTION til den bedste i klassen -Og medvirkende til at sikre et godt indeklima.

GREEN COLLECTION - Wood omfatter følgende træsorter: Ahorn, amerikansk valnød, ask, bøg, eg, europæisk kirsebær, europæisk valnød & kerne ask 

Bemærk: Der vises blot et udsnit af mulighederne i GREEN COLLECTION i det følgende galleri. GREEN COLECTION fås i alle tykkelser samt med mulighed for at vælge mellem følgende olieringer: Natur, hvid, grå, antik og sort. 

Diverse inspiration og detaljer

Massivtræ m. forskellige olieringer

Ved alt vor massivtræ er der mulighed for at vælge følgende olieringer: Naturolie, hvidolie, gråolie, antikolie & sortolie. 

Forskellige olieringer kan få træet til at ændre både stil og udtryk, og er dermed en fantastisk måde at personliggøre dit køkken, uanset hvilken trætype du har forelsket dig i.

Bemærk: Særligt ved helt mørke olieringer, kan det være en fordel at man engang imellem giver træet en naturolie, da træet alternativt ender med at være helt sort grundet oliens farvepigmentering. Ved oliering 4 gange årligt, kan man således lade hver fjerde gang foregå med en naturolie.   

 

Er du eksempelvis til det helt mørke look, eller ønsker du bare at bryde dit hvide køkken med en mørk bordplade er sort eg et populært valg. Sort eg, er almindelig eg der har fået en varmebehandling. Varmebehandlingen gør at hele pladen bliver en del mørkere, men det er dog vores efterfølgende behandling og oliering med sort olie, der giver den helt sorte farve. Dette giver en utrolig flot finish, men man skal dog være opmærksom på at træet, grundet varmebehandlingen, er mere tørt og derfor er mere udsat overfor revner o.l. ved manglende, løbende behandling. Derudover skal man være opmærksom på at dybe ridser ses tydeligt, da træet ikke i samme grad som overfladen er gennemfarvet sort. 

Som alternativ til sort eg anbefaler vi altid Wenge m. sort olie. Wenge har ikke modtaget varmebehandling, men er naturlig mørk, hvorfor træet ikke er lige så tørt som Sort Eg. Finishen og udtrykket er i høj grad sammenlignelig med Sort Eg m. sort olie. 

 

Klik dig gennem galleriet og bliv inspireret af hvad en enkelt oliering kan gøre ved din kommende massivtræbordplade.   

HORN Bordplader A/S

Farvervej 40
DK-7490 Aulum
Danmark

Tlf.: +45 9749 8090
Fax: +45 9749 8099

Email: post@hornbordplader.dk
Luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere