Laminat er opbygget af en kerne af spånplade med en tyndt, praktisk lag overflade-decor. Kompaktlaminat består af sammenpresset decor, og er således ultra vandfast og påvirkes ikke af damp, fugt og lignende.

Råd & Vejledning - Laminat & kompaktlaminat

Rengøring:

Daglig rengøring klares let med en fugtig klud.

Undgå overdreven brug af opvaskemiddel/sulfo, da dette kan give en fedtet overflade. Et mildt universalt rengøringsmiddel kan bruges ved mere genstridig snavs. Øko-Clean kan anvendes fortyndet i forholdet 1:30.

 

Pletfjerning:

Stærkt farvende fødevarer fjernes hurtigst muligt, da disse kan give misfarvninger.

En fedtet overflade kan fjernes med brugen af Øko-Clean i koncentreret form.

  1. Øko-Clean påføres laminatoverfladen koncentreret med en klud.
  2. Lad virke i 2-3 min
  3. Fordel med en klud eller blød svamp. Vær forsigtig ved ru og matte laminater - Fordel med bløde strøg uden tryk.
  4. Fjern alle rester af Øko-Clean med en våd klud (aftørring ca. 3-5 gange med rent vand).
  5. Aftør laminatoverfladen med en ren, fnugfri klud.
  6. Punkt 1-5 gentages indtil bordpladen er renset i bund.

 

Ridsefasthed:

Slibende rengøringsmidler f.eks.: Skurepulver, ståluld eller ætsende rengøringsmidler må ikke anvendes.

Anvend altid skærebræt.

 

Varmefasthed:

Kompaktlaminat er modstandsdygtig overfor damp, fugt og lignende fra varmeafgivende husholdningsmaskiner, da det er et massivt materiale.

Almindelige laminatbordplader med en spånpladekerne tåler kun let varme. Undgå derfor konstant varme fra varmeafgivende husholdningsredskaber.

Benyt altid afsætningsmuligheder til pander/gryder o.l.

HORN Bordplader A/S

Farvervej 40
DK-7490 Aulum
Danmark

Tlf.: +45 9749 8090
Fax: +45 9749 8099

Email: post@hornbordplader.dk
Luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere