Bordplader i rustfri stål er hygiejniske, og således også populære valg i mange professionelle køkkener. En stålbordplade kan dog med fordel optræde som et praktisk og komplimenterende element i sammenhæng med andre bordpladematerialer.

Råd & Vejledning - Stål

Rengøring:

Overfladen på rustfrit stål er glat og solid og dermed let at vedligeholde.

Den daglige rengøring klares med en opvredet klud i rent varm vand. Stålbordplader bør herefter aftørres med en tør klud, for at undgå kalkaflejringer.

 

Vedligehold:

For at bevare glansen samt optisk at minimere ridser kan man pleje stålbordpladen med olie (eksempelvis mineral-/paraffinolie som gammeldags babyolie).

  1. Olien påføres og gnides let ind med en blød klud
  2. Lad olien hvile i 10 min.
  3. Aftør pladen med en tør, ren klud til pladen er fedtfri.

 

Pletfjerning:

Ståloverfladen er helt lukket og pladen suger derfor hverken vand eller snavs, hvilket gør den meget modstandsdygtig overfor pletter.

Udtørrede pletter fjernes let med varmt vand tilsat rengøringsmiddel.

 

Ridsefasthed:

Mindre brugsridser er uundgåelige på samme måde som de er i stålvaske.

Fjernelse af mindre ridser kan ske med rengøringsmidler indeholdende slibemidler (f.eks. flydende skurepulver). MEN! Uprofessionelle bør ikke anvende skurecreme eller andre slibemidler, da disse kan ridse overfladen og/eller efterlade stålbordpladen med en anden glansgrad.

 

Varmefasthed:

Da mange afsætningsriste m.v. er lavet af stål, kan man let fristes til at tro at stålbordplader er 100% varmefast. Dette er dog ikke tilfældet, og om end den rustfri stålbordplade kan klare let varme bør man aldrig efterlade varme gryder på stålbordpladen uden beskyttende underlag, da dette kan efterlade misfarvninger i overfladen samt at stålet slipper den underliggende kerne.

HORN Bordplader A/S

Farvervej 40
DK-7490 Aulum
Danmark

Tlf.: +45 9749 8090
Fax: +45 9749 8099

Email: post@hornbordplader.dk
Luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere